houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Red et strikketøj..

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Thursday, February 11 2016 10:47:31
Der er mennesker der går op i at redde dukker - eller bamser... jeg har kastet mig over et helt andet projekt - "Red et strikketøj"

Af en eller anden grund var det her strikketøj endt i en pose hos en sød dame. Hun var kørt sur i det. Hun havde ad omveje hørt om mig og mine strikkekundskaber, og stod en dag og bankede på min dør... om jeg kunne hjælpe?

Ludvig er plaget af voldsom influenza - så vi inviterer helst ikke indenfor i øjeblikket - det hele blev klaret i hoveddøren... "jeg kigger på det.." var mit svar - og det gør jeg så nu

Det skal ende som en Josina - poncho med ærmer - design Lene Holme Samsøe... Bonen i posen viser at det er Borgnæsuld - Ærøuld - købt hos Fies Strik.. og det får højeste point omkring lækkerhed. Farven er bare så flot! - den bliver blød og varm.. og med lidt bestilt ekstra længde - også lang nok

Da jeg først havde talt mig frem til hvor i opskriften det var gået galt tog jeg fat. Jeg er snart der hvor ærmeribben skal strikkes - så det tager ende - og når enden er god..

Fremadrettet vil jeg nøjes med at give gode råd - eller invitere indenfor til en kop kaffe hvor den strandede strikker kan komme videre, og måske finde glæden ved sit strikketøj igen... Men tænk nu - tænk hvis alle strikkere - bare en gang om året - overtog et strikketøj der var strandet og reddede det i land... Verden ville ikke blive et dårligere sted af det


  • Comments(6)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by dqpage Tuesday, August 09 2016 11:50:46

Det var da et glimrende projekt. Jeg er gået i stå i den selv samme poncho - der lige før der deles til ærmer, hvor maskeantallet er størst. Wiren gik itu - men nu har jeg fået købt en ny, vejret er blevet køligere, og jeg må videre ;o)

Posted by NannaT Tuesday, February 16 2016 09:49:40

Smuk redningsaktion 💖 Glemmer heller ikke dengang, jeg boede i eget hus nordenfjords, naboen på snart 80 år ringede på: "Du er jo så kreativ....." og rakte mig sit strikketøj incl opskrift. Selvfølgelig blev hun inviteret indenfor .... Og jeg stod fortvivlet og stirrede på dét, der skulle blive en smuk strikket blonde dug. Jeg har og havde aldrig strikket den slags. Men jeg må sande, at mødes man (og møder man selv btw) med tillid og stor tiltro om, at man kan løse "alverdens" udfordringer, så er opgaven allerede halvt løst 😉😍💖 Så jeg fik selvfølgelig også reddet Toves strikke problem og sendt hende glad hjem igen.

Posted by Trine F Friday, February 12 2016 10:55:15

Det er rart at hjælpe, jeg har ofte måttet hjælpe min mor med at blive færdig med strikketøj, der er strandet, når der er kommet andre strikketøj i vejen.
Har osse et par enkle gange strikket på bestilling, men det bliver altså for tungt, når man ikke selv har valgt farver og garn.
God weekend til dig

Posted by Merete Friday, February 12 2016 09:09:02

Skønt at kunne hjælpe med et strikketøj, der ellers ikke ville blive færdig. Den poncho er bare så flot.

Posted by Charlotte Illum Larsen Thursday, February 11 2016 23:43:28

Du måtte gerne komme her til en kop kaffe og en strikkelektion... vi kan jo vælge - silke - hør - bomuld... eller noget helt andet.. Den bliver skøn den poncho.. er lidt forelsket i den

Posted by Susanne Thursday, February 11 2016 18:14:50

Verden ville hellere ikke blive et dårligere sted, hvis jeg ellers havde tålmodighed til at strikke ;) Der er så mange blogge, hvor der strikkes det ene fine projekt efter det andet. Men på den anden side, kan jeg ikke have uld tæt på kroppen, uanset hvor blødt det er.
Den poncho ser vel nok skøn ud.

www.zuzzanna.dk