houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Nu med låst dør...

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, March 21 2015 09:34:49
I de sidste 6-7 år har jeg ikke haft låst min dør - hoveddøren har været låst - men ikke bagdøren - først var der i mange år ingen lås i - den fik jeg så fikset.. men skal stadig huske mig selv på det når jeg går - at låse døren. Om natten er her heller ikke låst - jeg mener - Vi bor i Søby - den fredeligste plet på jord..

Men i nat blev alt anderledes - da en meget fuld mand der ikke havde dansk som modersmål stod i mit køkken og skræmte livet af 2 drenge og mig.. Han ville ikke gå - selv om vi bad ham om det - selv om vi fortalte at vi var bange - selvom vi ikke forstod hvad han ville.. jeg gjorde mig 4 m bred og mærkede adrenalin og beskyttertrang.. jeg kæmpede - i ro - og var meget meget alene og bange

Politiet lukker kl. 16 her - men via telefonen fik jeg fat i en sød politidame der fik talt ham ned og fik fortalt ham at han skulle gå - jeg låste døren da han var gået ud - men glemte at nøglen sad i på ydersiden... og han var ikke færdig - at tage fat i låst dør var ikke nok til at stoppe ham - han låste op og kom ind til yderligere snak jeg ikke forstod... og hjerte sad helt oppe i halsen og angsten fyldte mig ud

Alberth ringede efter sin far som kom - lige som min uindbudte gæst var gået.. han så ham løbe væk... Vi låste huset af - kørte med - og sad længe og snakkede oplevelsen ud af kroppen.. vi fik husly på den fineste måde

Nu er det morgen - jeg har taget gåturen igennem Søby i natbukser og er hjemme igen...

og døren - den er låst indefra - så sig lige til inden du kommer og banker på - bare lige det første stykke tid...

  • Comments(3)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Nanna Monday, November 16 2015 17:38:28

Uha for en oplevelse Godt I fik ly og nattero 😊

Posted by Bent Sunday, March 22 2015 09:48:12

Halløj

"Det var satans...og meget trist - trist at udviklingen har udviklet sig som den har..." Jeg håber for Jer det ikke gentager sig og at vedkommende fjols har forladt øen og har taget evt. "venner" med...


Posted by Liselotte Saturday, March 21 2015 09:54:52

Sikke da en væmmelig forskrækkelse. Godt alle kom fornuftigt gennem natten alligevel og ja, så må du til at låse fremover, så I kan sove trygt om natten :-)