houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Bluse med rundt bærestykke

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, January 08 2017 11:35:43
Mette Lykke var gået død i noget lækkert gråt strik. Hun reddede mig i sin tid da ærmerne til min Mermaid bare ikke ville som jeg - så jeg gjorde hjertens gerne gengæld og tog hendes strikketøj med mig hjem. Jeg måtte lige strikke lidt baglæns - læse godt og grundigt på opskriften.. Først stavede jeg mig hjælpeløst igennem på svensk - indtil jeg opdagede at den faktisk også stod på dansk. Man må heldigvis godt grine højt af sig selv

En kande grøn te - film på tv - og pludselig var jeg der hvor halsribben snart er lang nok til at blive lukket af. Så skal den lige bukkes rundt og sys fast - der skal hæftes og syes under ærmerne - og så har jeg en fantastisk undskyldning for at vi skal ses igen - ikke at der behøves en undskyldning - at trænge til at ses er nok

Opskriften er fra Permin - garnet er 2 trådet mohairgarn fra Hjelholt - og jeg tror det er en gave fra Mette Lykke til en hun holder af




  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post985