houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Ærøskøbing i julehumør..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, November 28 2015 18:52:05
Ingen af os var i topform - men vi ville afsted - vi ville mærke lidt jul, pynt, få hul på gavelisten.. vi havde planer om tykke pandekager og en pølse med brød..

Vi startede med de stille steder - fik købt lidt hist og pist - og armene blev længere og længere efterhånden som vi slæbte afsted med poser.. men sikke vi fik snakket og grinet - Ludvig og jeg - vi fik hilst på en masse, man kender mange når man bor på en ø

Der var pyntet så fint - i gaderne - i husene - og der var billige færgebilletter idag - man mærkede i løbet af dagen at flere havde benyttet sig af det tilbud for at få en dag i Eventyrbyen

Vi endte som det sidste henne på torvet - hvor den fine store spillemaskine leverede musik.. der var fine boder med lækre hjemmegjorte ting og sager.. også tykke pandekager, helt friske og varme - stor grill med nygrillede pølser... men vi var trætte, der var mange mennesker - og maverne var mere til en rugbrød ved eget køkkenbord

Nu gøres der klar til julepyntning i det lille gule hus - og tacos til aftensmad



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post970