houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Kashmir på pindene

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, January 19 2014 10:31:20

Den er overalt i blogland - Kashmir fra Helga Isagers bog "The Map Collection"... jeg blev forelsket første gang jeg så den - og nu vil jeg også

Garnet var på lager - jeg kom til at mangle lidt opfyldning på den fine Silk Mohair - der ligesom løfter strikket og giver det et luksuspræg og en blødhed der ikke må mangle. Bestilling er sendt mod Gug - og min søde Henrik har meldt sig på banen til afhentning på fredag når lageret har åbent

I nord sner de nærmest inde - her på Ærø er det mildt og gråt. I går ville jeg fotografere mine vintergækker i januarregnvejret - og blev noget overrasket da en sommerfugl sad lige så fint ved siden af og viftede med vingerne. Sikke en forskel på vejret i nord og syd

Søndag er hviledag, strikkedag, hygge-med-Ludvig dag... måske endda bage boller dag...



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post943