houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Det er aldrig helt let..

FamiliePosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, December 21 2013 08:29:39

Der er gaver og poser alle steder... lige om lidt bliver de læsset i bilen - sammen med rugbrød fra Finn og Ærøspegepølse fra vores gode slagter i Dunkær.. I stedet for en blomst, og som en lille hilsen fra Ønskeøen, skal de fordeles på Fyn

Ludvig og jeg skal rundt omkring - kysse på de store Søstre.. kigge kærligt på William.. knuse den ene svigersøn.. bytte julegaver frem og tilbage.. spise frokost hos min bedstevenindeiverden.. og til sidst aflevere Ludvig hos Far - der glæder sig

I år er det ikke mig der skal fejre Julen med Ludvig - til gengæld ved jeg at der står en Far, nogle Onkler med familie og det ene hold Bedsteforældre og glæder sig over at det er deres tur til at forkæle

Det er sådan når man er skilt - man fordeler sig så godt man kan - også med fødselsdage og højtider... det gør altid lidt ondt i hjertet når man siger på gensyn og afleverer

Men Ludvig glæder sig - og det er jo Ludvig der er den vigtigste i det her

Vi har til gengæld julet i December - og måske endda mere intenst..

I aften når jeg vender hjem er her stille.. men hjertet vil være fuld af gode timer i dag



  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post939