houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

MonteringsÅge kom til fredagshygge..

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, November 16 2013 08:32:56
Har jo længe følt at jeg strikkede og strikkede - og det blev ligesom ikke rigtig til noget. Igår var her helt stille - jeg var alene hjemme - og mit blik faldt på en mere end overfyldt strikkekurv.

En kop kaffe - lidt tændte stearinlys - den lille kurv med nåle og sakse - det store glas med knapper - og så gik jeg igang. Der manglede 10 cm på en babyundertrøje i det blødeste alpaca - knappeøjne på en uglebluse - sammensyning og kant på en lille Viggo... og jeg fandt mere og mere...

Nu er der i det mindste ikke top på den store kurv mere - men der ligger stadig ting der lige mangler en afslutning..

Jeg er godt tilfreds med bunken der ligger og venter på en lille vask inden det ryger i gavekurven..

MonteringsÅge var hyggelig at have på besøg - nu skal jeg bare passe på jeg ikke bliver overfaldet af akut startitis



  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post935