houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Dengang mor var dreng..

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, September 29 2013 21:11:06
Dengang jeg var lille, med fregner, strittænder og hvidt hår.. dengang havde min Mor tålmodigheden til at lære mig at strikke. Sikke en gave jeg fik der..

Dengang havde enhver lille by mindst en butik med garn, strik, hækling, broderi... og man gik ind og fik lagt garn fra til et projekt - der lå pose på pose under de nederste hylder i butikken - med navn på... og en gang om ugen, som jeg husker det, købte min mor 1 nøgle eller 2 - alt efter hvad den stramme økonomi rakte til - og efterhånden kom der også poser med mit navn på.. og min mor forstod det store for mig i at få garn at strikke af.. jeg husker stadig fornemmelsen af at få det eftertragtede nøgle eller 2 - og tomhedsfornemmelsen når garnet var strikket op og der stadig var, hvad der føltes som, laaang tid til næste nøgle kunne købes..

Min glæde var ligeså stor da jeg i fredags fik dejligt garn fra Gug.. jeg har lyst til at strikke til min lange kæreste - han har bladret den nye bog fra Fru Danielsen igennem - og valget faldt på forsidemodellen.. uld/bomuld - det kradser ingen steder.. jeg skal i gang med at lave en strikkeprøve i det grå garn - og så skal vi ha kigget på den farve der skal være ekstra... jeg har fundet en lille bunke frem - men der er meget mere at kigge på og vælge imellem.



I dag elsker jeg at give lidt igen når min Mor kommer forbi.. så tager jeg hende med ind til garnhimlen og falder det for, giver jeg hende en lille pose med hjem til et projekt hun er forelsket i.. min julegave til hende har de seneste år været et lille hjemmesamlet strikkekit

Sikke en gave hun gav mig min Mor.. dengang

  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post928