houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Stilhed og storm...

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, April 05 2011 19:18:30

Der er dage med træthed helt ind i knoglerne - søvnløse nætter fyldt med spekulationer - der er tårer der løber sorte af mascara ned af kinderne - vrede og afmagt så stor så jeg næsten ikke kan trække vejret - ensomme dage hvor stilheden er larmende...

Der er heldigvis også dage hvor jeg favnes og høres - fyldt med glæde, latter og stor kærlighed - fredfyldt søvn - håb og tro på fremtiden - hvor alt falder i hak og lykken fylder mig helt ud i fingerspidserne...

Jeg har projekter der venter - og ikke kræfter til at tage fat... Lotte fart over feltet kan ikke li`det - men det er sådan det er lige nu - og det må hun lære at leve med

Min drøm om et familieliv på ønskeøen led en krank skæbne - og jeg forsøger at finde en ny drøm - jeg elsker stadig øen - de folk der omgiver mig... men dem jeg elsker er ikke her... og nu hvor færgen er i dok i en uge mærker jeg klaustrofobien over ikke at kunne komme herfra når jeg har lyst.. jeg har mit lille trekantsområde - mit hjem - værftet og brugsen... af og til låner jeg en bil og mærker friheden ved at komme udenfor bygrænsen - så kan jeg lidt igen..

Jeg betages og glædes stadig over den fantastiske skønhed og ro der er her på øen - jeg har et godt arbejde med kolleger jeg holder usigeligt meget af..

Lige om hjørnet venter kærligheden - hvis jeg tør...

  • Comments(7)//www.houseofcharlotte.dk/#post831