houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

At sove som brandmændene

SyPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, May 01 2007 21:15:54

Yngste skal på Koloni imorgen, så igår var vi ude og købe smart spiderman-sovepose til ham - vi ville lige prøve den inden han skulle i bad og i seng... jeg ved ikke hvad der skete - men vi faldt begge i søvn - med tøj på... vi sov som brandmændene - lige klar til at springe op og hoppe i støvlerne...

Jeg var helt forvirret efter 10½ times søvn - men jeg trængte til det... Et bad og en kop kaffe hjalp lidt på det, og jeg var klar til at indtage tirsdagen med dens udfordringer.

Dagens oplevelse var da jeg stod i et øde industrikvarter i Nr. Broby og røg mig en stille cigaret.. pludselig kom Per Arnoldi kørende i en supersmart sportsvogn - og stoppede hvor jeg stod..

Som det mest naturlige gik jeg hen til bilen og sagde... goddaw Per Arnoldi... han smilte til mig og sagde... hej

Han - Jeg er blevet væk.... Mig - Nej du er ikke, jeg er jo lige her... vi grinte begge to - og jeg fik ham ledt på rette vej... jeg sluttede med at sige - Det var hyggeligt... han smilte og sagde Ja det var - og så kørte han...

Det var bare fuldstændig surrealistisk...

Jeg har et lille tæppe på vej til at lune Fætter Mathias` barnevogn - han skal døbes 17. juni - mon ikke det bliver færdigt inden da... det bliver helt enkelt..

Blog Image

  • Comments(3)//www.houseofcharlotte.dk/#post82