houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Det kører med Kauni..

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Monday, April 23 2007 15:14:48

Ældste er færdig med at være teen-ager - hun blev 20 år i lørdags - vi startede dagen med sang og gaver ved hendes seng - så blev der gjort klar til ryk-ind til Brunch... dejlige mennesker kom, lækre gaver blev afleveret - stemningen var i top.

Da de sidste gæster var kørt ryddede vi op - pakkede lidt tøj - og så drog ældste, undertegnede og momse med Søby-færgen... vi har snakket og grinet til den helt store guldmedalje - vi har været ude og spise - og ældste sagde tak for turen med et brag af en koncert i Marstal med FAUST - min søde moster Lone kom fra Ærøskøbing og blev renset i sjælen med den dejlige musik som ungdomssymfoniorkesteret leverede.. de er altså så dygtige de unge smukke mennesker.

Søndag aften kom vi hjem - vi var trætte og glade.. idyllen for mit vedkommende blev brudt i nat da jeg måtte op 3 gange og køre lastbil med det store hvide rat... maven blev tømt og jeg har sovet det meste af formidagen væk.. nu har jeg det godt - men er lidt slap i koderne..

Kauni-cardiganen er stadig dejlig at strikke - jeg er snart ved ærmegabet.. den bliver så lækker

Blog Image

  • Comments(4)//www.houseofcharlotte.dk/#post79