houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Kauni cardigan

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Thursday, April 19 2007 20:23:23

Jeg har været længe om det - men nu er det sket - jeg har opdaget Kaunis fortræffeligheder...

Her i aftensolen står min strikkekurv klar.. den er så lækker at strikke - ruths cardigan - se mønsteret her www.ruths.dk

Blog Image

Jeg er begyndt på mit nye arbejde hos Arne Brunholm A/S - og jeg nyder hvert sekund.. jeg blev taget fantastisk imod med en stor buket blomster - påskeæg med fyldte chokolader til Påske... god stemning, grin og kollegaer der brænder for sagen... jeg er glad når jeg kommer hjem - og alle omkring mig mærker min nyfundne glæde ved hverdagen...

Jeg er træt når jeg kommer hjem - der er mange nye ting at huske, så rengøring og tøjvask bliver kun til det allermest nødvendige - men det skal nok komme igen er jeg sikker på - og indimellem når jeg i bund med skidtet.

Nu er der lavet te, Ældste sidder med sin bærbare ved siden af mig og spiller Sims - 1 dag som teen-ager endnu - lørdag bliver hun 20.. der er inviteret til Brunch - og kl. 14 tager Ældste, Mormor og undertegnede til Ærø for at hygge... vi skal ud og spise - snakke, grine og hygge.. søndag spiller ældste med FAUST i Marstal... vi skal med og nyde musikken... jeg elsker når der er gode week-endplaner forude...

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post77