houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Moderstolthed..

FamiliePosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, April 15 2007 11:33:55

Ældste og jeg kørte yngstemand ud til gode venner der også er bidt af en gal traktor - de 3 drenge gik igang med at lege - og vi kørte forbi bageren på vej hjem... vi indkøbte rundstykker og basser - skyndte os hjem for at dække et dejligt bord på terassen, der blev hentet avis i postkassen og nydt kaffe og friske rundstykker... vi har haft meget at snakke om - Ældste var i den nye Opera i København igår og spille med FAUST... de fik en rundvisning først - og hun var meget imponeret - der kommer hele tiden nye ting hun skal fortælle om - og jeg æder alt råt. Næste week-end skal de spille i Marstal på Ærø - og de er ved at finde midler til en planlagt tur til Boston næste år...

Jeg har de mest fantastiske, kloge, smukke, sjove, kreative børn - hver på deres måde.. Ældste med musikken, Mellemste med smykker og malerier - og yngste kan reparere og slå søm i, og bare være 6 år og lækker.. Jeg føler mig som den rigeste kvinde på jord når jeg tænker på mine lækre unger

  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post76