houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Tak for mad...

Lidt af hvertPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, April 07 2007 23:04:46

Min allersådejligste veninde Lene er også kogekone i sin fritid - i år havde hun inviteret til Påskefrokost - alt afkom - incl. svigersøn var inviteret. Jeg havde indkøbt en kurv med små lækkerier... samt strikket en Snowdrop i silke og mohair til værtinden... den passede på en prik - og klædte hende oven i købet... vi startede kl. 16 hvor vi drak en kop tår kaffe og fik en dejlig kage til... så tog vi ud til Lenes smukke hest - en islænder der går sammen med andre på det lækreste stykke land der findes - de blev alle behørigt fodret og beundret - bagefter kørte vi tilbage - og så blev der disket op med de lækreste retter - man er vel ikke kogekone for ingenting...

Vi havde nogle fantastiske timer sammen, vi snakkede og vendte emner som musik, påske, fremtid, unges kropsudsmykning - udvekslede vittigheder og små anekdoter - der blev spist, drukket og snakket til den allerstørste guldmedalje.. Nu er vi hjemme igen - godt forædte og trætte.. glade for nogle dejlige timer i lækkert selskab - der kom nye pluspoint på energikontoen. Lækkermanden var savnet - men han havde ringet og sendt de bedste hilsner fra Skagen.

Næste år er det min tur til at give påskefrokost - jeg vil have dem til Ærø med overnatning - vi glæder os allerede nu.

Imorgen kommer min dejlige mor - vi skal på loppemarked og kigge efter bestik til ældstes "jeg flytter hjemmefra" kasse.. vi kan købe en bærepose til kr. 25 - gå ud i nogle store telte og fylde dem til randen med hvad der måtte være... mor har ønsket sig sådan en tur - og nu skal det være.

Jeg ønsker en fortsat god påske til alle derude... jeg nyder min...

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post73