houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Kaffe Fassett

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Wednesday, January 25 2017 09:27:29
"When in doubt, add 20 more colours"... sådan siger han - med en fin håndbevægelse - Kaffe Fassett

Jeg er vild med hans farvesans - hans mod.. Jeg havde 2 nøgler af hans strømpegarn på lager - det ene nøgle tog jeg hul på igår.. For der skal farver til - i den her grå tid hvor det langsomt går mod lysere dage

Selv i det grå morgenlys er der gang i farverne - jeg strikker omgang efter omgang - og glædes hver gang farveskiftet kommer

Jeg øver mig i at være lige så modig og fandenivoldsk i farvesammensætning - gå lidt væk fra det nordisk kølige.. lige pludselig - en dag - så tør jeg også kaste mig ud i farver som et af hans tæpper



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post987

Gæsteseng

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, January 24 2017 17:06:16
Lille søde Ruben kommer på torsdag - og han er så sød at tage sin Mor med - min ældstedatter.. vi glæder os voldsomt til at se dem begge to

Jeg spurgte i en Ærøgruppe om lån af gæsteseng - og fik mange svar tilbage - Louise havde en jeg kunne få - og den har jeg hentet idag

Louise fortalte at hun havde fået sengen af Heidi.. sikke den kommer omkring

Nu har jeg så lært hvordan den skilles ad - hvordan betræk kan trækkes af - til vask i vaskemaskinen - og jeg huskede også, næsten, hvordan den skulle samles igen..

Men nu står den her - og tørrer det sidste - inden den skal ha madras og fine sager i

og så må det godt snart blive torsdag




  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post986

Bluse med rundt bærestykke

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, January 08 2017 11:35:43
Mette Lykke var gået død i noget lækkert gråt strik. Hun reddede mig i sin tid da ærmerne til min Mermaid bare ikke ville som jeg - så jeg gjorde hjertens gerne gengæld og tog hendes strikketøj med mig hjem. Jeg måtte lige strikke lidt baglæns - læse godt og grundigt på opskriften.. Først stavede jeg mig hjælpeløst igennem på svensk - indtil jeg opdagede at den faktisk også stod på dansk. Man må heldigvis godt grine højt af sig selv

En kande grøn te - film på tv - og pludselig var jeg der hvor halsribben snart er lang nok til at blive lukket af. Så skal den lige bukkes rundt og sys fast - der skal hæftes og syes under ærmerne - og så har jeg en fantastisk undskyldning for at vi skal ses igen - ikke at der behøves en undskyldning - at trænge til at ses er nok

Opskriften er fra Permin - garnet er 2 trådet mohairgarn fra Hjelholt - og jeg tror det er en gave fra Mette Lykke til en hun holder af




  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post985

Fra nattevagt til dagarbejde

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Monday, January 02 2017 07:52:22
Mandag - tidligt - mørkt.... der bliver tændt stearinlys og P4 sættes igang... Jeg vækker Teen-ageren stille og kærligt... gør morgenmad klar - te - kaffe - smører madpakke - får det sidste i opvaskeren.. Mandag morgen - nyder det genkendelige

Får ham sendt afsted mod bussen med gode ønsker - og lidt senere returnerer han med stort grin.. "Der var godt nok stille... det er først imorgen Mor".. Godt vi kan grine - også højt - selvom det stadig er mørkt og Mandag morgen

Jeg skal afsted - sende de sidste drenge afsted fra Børnecenter Søby - komme igang med at pakke centeret ned - gøre det rent...

Sådan kan det også være Mandag - i det lille gule hus



  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post984

Den kan ikke mere...

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Monday, October 24 2016 08:47:58
Jeg kan godt huske da havemøbelsættet blev indkøbt - ikke årstal - men fornemmelsen af bænk - 2 stole - bord - i træ... ligesom jeg havde ønsket mig... Jeg var tæt på lykkelig.

Bordet og stolene er for længst smidt ud - bænken er blevet malet om nogle gange - og man må ikke sidde på den - den kan kun klare lanterner - med lys. Nu må jeg se i øjnene at end ikke lanterner er sikre på bænken mere... den må ud

Hvor har du set dejlige somre kære bænk - Du er blevet flyttet rundt når foråret meldte sig - uden at kny over ny udsigt - du har været vidne til gråd men også ligevedattisseibuksernelatter, lange samtaler - kølig hvidvin i sommernatten - brune sommerben - de første sweaterdage i efteråret - med varm kaffe i koppen - og havearbejdehvil... store jakker om vinteren, der var ikke noget som at sidde med lukkede øjne og bleg vintersol i ansigtet... Tak for alle de stille morgenstunder - året rundt - hvor man tog en lille havetur i nattøj - og endte i dit hjørne for et øjeblik

Man må sige farvel til det gamle for at nyt kan komme til - og måske finder jeg en god bænk når foråret banker på min Ærø-dør..




  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post983

Fisker - af Fru Isager

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, October 11 2016 11:00:30
Jeg er nødt til at slå et slag for den vævestrikkede kant. Den er en del af Fisker - fra Strik a la carte II - af Marianne Isager



Der er noget over den model - den er så enkel - og alligevel har den noget.. Den vævestrikkede kant giver en fasthed, og et lille twist - som resten - 6 r 6 vr - bestemt har godt af.. Hun har leget lidt med raglanindtagningen - som giver den en god form henover skuldrene



Den har været en fornøjelse at strikke - fra første pind. Jeg vil tage modellen med mig i mit strikkekatalog - og så bare skifte 6 r 6 vr ud med noget andet

Garnet blev taget fra lageret - en uld/bomuld og en tynd uld strikket sammen - alt sammen købt til billige penge hos Garnudsalg i Gug - og lageret er nedbragt med 462 g


Hip hip - og så det lange - for Fru Isager... og en stor tak for en dejlig model

  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post982

Sådan en lørdag morgen

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, October 08 2016 09:21:15
Ludvig er hjemme den her week-end... Han bygger knallert når han er hos sin far - og så skal der et knallertkørekort til. Første skridt er et førstehjælpskursus - vi var tidligt oppe - fik hyggesnakket - Sebastian sang i baggrunden mens der blev brygget kaffe og te - mens der blev morgenbadet og sludret - mens der blev ristet brød og boller - mens stearinlys lyste i morgenmørket der langsomt blev morgenlys

Himlen er blå - Ærø-blå - og jeg nåede at fange det sidste lyserøde pudderstrejf på skyerne.. Der er hængt vasketøj ud til oktoberluftning - og næste vask er ved at gøre sig klar til samme tur


Efter et par nattevagter gør det godt med en nat i egen seng - så er det næsten magisk at stå op og ha morgen sammen - det er aldrig "bare morgen" - idag er det Lørdag morgen - i solskin - og ligeomsnart med rent sengetøj til i nat

Her er ryddeligt, de sidste ting mangler at blive smidt ud, sat på plads - en fugtig klud med ajaxduft - en støvsugning og en gulvvask.. alt sammen noget jeg kan - og som jeg straks vil kaste mig over



Der er mange måder at finde hjem på - at gøre mit hus rent og hyggeligt er en af måderne

Hjem - kære Hjem



  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post981

Nordisk Strejf

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Monday, August 08 2016 08:16:25
Jeg havde bladret lidt løst i bogen Nordisk Strejf - men rigtig forelsket blev jeg en dag hvor jeg så et par af modellerne strikket op... Omgående blev bogen købt - og igår tog jeg den med under armen ud til Fie`s Strik i Leby for at købe ind til "Trøje med sjalskrave" - den har den helt rigtige kombination af nuttet og samtidig fræk..

Indrømmet - Rowan felted tweed - ikke det billigste garn - men i den grad lækkert.. Der var alternativer - men lidt som med Noro-garn - indimellem skal man bare gi den gas og fløjte på prisen.. højt og flot

Jeg fik også købt den nye store Klompelompe-bog - jeg er i den grad forelsket i deres modeller - og de skal omsættes med pinde og garn til børnebørn-strik

Men lige idag - skal der købes ind og gøres rent - Imorgen starter Ludvig i 9. klasse - alarmen skal igen lyde om morgenen.. man kan godt længes lidt efter hverdagens faste aftaler.. men kun lidt



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post980
« PreviousNext »