houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Det må hvile lidt..

StrikPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, August 01 2017 08:01:30
Kurven med sjalstrik står klar - men den må hvile lidt

Mine hænder bruges godt og grundigt i øjeblikket, fingrene er tykke og ømme.. sådan er det når man arbejder et sted hvor al mad laves fra bunden - hænderne bliver brugt. Lige præcis det at det er hjemmelavet - at vi ikke bare åbner en bøtte - en dåse - eller et glas - gør maden helt speciel og yderst velsmagende, og jeg er stolt og glad for hver tallerken der langes ud til gæsterne

En måned mere hvor jeg nyder at lege med mad på den fedeste måde... og så må jeg finde ud af hvad jeg så skal bruge mine hænder til.. når de lige har hvilet lidt

Livet er fuld af overraskelser og nye veje - det er nu slet ikke så tosset




  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post999

Sommergæster

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Monday, July 24 2017 08:52:41
Mit lille hus fyldes på skønneste vis af sommergæster. Jeg arbejder - men nyder tid med dem om morgenen - og igen når jeg vender hjem efter sidste aftenservering. Igår var min sidste aftenservering derhjemme - en fiskefilet - med hjemmerørt remo, knasende sprød agurkesalat og grønt.. det skønneste rugbrød - og masser af snak og grin under halvtaget - inden vi fortrak til sofaen.. og jeg senere til min seng

Jeg nyder lige nu at Nanna er i mit hus - at hun nyder Søby, roen - at hun leger lidt husmor mens jeg går på arbejde, hvor er det skønt at vende hjem til

Hun har øje for farver - hun er en kreativ sjæl som jeg - og garnværelset står altid åbent for hendes ideer - jeg lader mig inspirere af hendes farvevalg - mens jeg kigger med på sidelinien.



Stokroserne i forhaven har inspireret til et skønt sjal - hun fandt en masse garn frem - fik lavet magiske nøgler - og er gået igang pindene. Hun er lige der hvor man ikke kan slippe - hvor man lige skal en pind mere. Det blev sent for hende - så hun sover lidt længere idag


Imorgen skal hun videre på sin sommerrejse - men vi siger altid på gensyn - aldrig farvel



  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post998

Nyt tæppe i støbeskeen

SyPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, July 04 2017 16:46:37
Det har puslet lidt inde bagved krøllerne den sidste uges tid - tanken om et nyt tæppe - om at lege med stof. Jeg har en cirka-omtrent-måske idé - og det er meget muligt den ændres inden for de næste dage

Men nu har jeg været i gemmerne på loftet - jeg havde en idé om noget gult - og hænderne tog næsten af sig selv det ene stykke stof ned i kurven efter det andet - Jeg valgte gult - men der kom også en masse grønt med - jeg tænkte ikke så meget over det - tog bare hvad jeg følte for.

Nu er det vasket - hænger fint på stativ, vejret er så omskifteligt så det var den mest sikre løsning.

Imorgen vil jeg stryge det - det skal skæres i nogle strimler - og så omdanner jeg køkkenbordet til sybord for en stund



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post997

Søndagsglæde

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, July 02 2017 11:28:02
Det helt store ligger for mig i de små ting.

Lige nu blomstrer min lavendelhæk - den dufter helt forrygende i det grå og regntunge vejr - jeg strejfer den med hænderne hver gang jeg går forbi - og forsøger at nyde den som den er lige nu

Jeg har klippet lavendel ind til en skål i garnværelset - her har jeg puslet rundt det meste af formiddagen.. rykket lidt rundt - tørret lidt af - skiftet sengetøj i karlekammersengen

Jeg er igang med et sjal med rosa farver - jeg har det åbenbart bedst med et stort sjal igang hele tiden..
Jeg er nået til de rigtig lange omgange - og så er det tiden at planlægge det næste

Det skal være blåt har jeg bestemt - og den blå/grå skuffe er fyldt til randen - og jeg har mere på hylderne - så mangler jeg bare at tænke lidt over hvilket mønster det skal være


Søndag med lavendel og ajaxduft - og en lille snert af spindeolie... det er slet ikke så dårligt

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post996

Tanker over en tørresnor

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, June 24 2017 18:42:43
Det er sådan en af de dage - det har faktisk været en af de uger - nej, måske vi snart er i måneder.. Hvor stilheden går ind og mærkes - ikke som uro eller kedsomhed - heller ikke stilhed før storm - men bare en ro der klinger godt på stilhed

Og der er lyde - naboens musik - indimellem en billyd - og i hverdagene værftets horn der tuder hverdagens rytme ind

Der er kommet en ny lyd til - færgen der giver 3 tut før den bakker - for lige at fortælle sejlere på vej ind og ud af havnen at den har fortrinsret

Så er der fuglekoncerten der er så høj om morgenen så man får lyst til at række hovedet ud af vinduet og sige shhhhhh... i stedet vælger jeg at stå op - kl. 5 - lave kaffe og sætte mig ud

Der er lige den sang i radioen som man er nødt til at synge med på - eller måske danse... og nogle gange bare være helt stille, og lytte

Lyden af Ludvigs stemme der griner - fortæller - eller bare lyden af at han går i bad eller kommer hjem på sin cykel fra endnu en lille cykeltur

Stemmerne fra dem der kommer ind i mit hus og siger "halløj - er du hjemme?" - snakken der går over en kop kaffe - eller sent på dagen - et glas vin

Alt sammen lyde der giver mig ro - som giver jordforbindelse lige her hvor jeg bor så godt

Og så er der synet - af en vask der er hængt ud, af have med ro - lavendelhæk der blomstrer - af evigt badetøj på snor - fordi det er sommer på Ærø





  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post995

Kallaer fra Anna

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Friday, June 09 2017 07:26:10
Anna har i sin udestue de flotteste - nærmest kridvide kallaer.

Jeg var så heldig at få nogle med hjem - og de passer så godt der på tudebænken

Tudebænken fik sit navn da jeg fik den som gave af Lene og Jan på min 50 års fødselsdag. Da det blev afsløret at Jan selv havde bygget den løb jeg over - af tud og glæde

Den står så fint i stuen - der står så fine ting på den - alt efter årstid og humør - lige nu er det kallaerne fra Anna

Jeg bliver bare glad - for kallaer - for Anna - for de mennesker der er omkring mig

Det er gråvejr idag - men lige da jeg sad med morgenkaffen lyste solen pludselig ind - og jeg var heldig at fange lyset.



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post994

Grøntsagsskuffen tømmes

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, June 06 2017 06:23:22


Der var ½ bundt forårsløg og en masse små søde tomater der kaldte på mig da jeg fandt mælk til morgenkaffen. De smilte nærmest lokkende

Det tager jo ingen tid - og det dufter helt forrygende mens det står på - og bagefter føles det som den største rigdom at tage glasset frem - spise et par stykker bare sådan - med lidt brød og en god feta - eller lige tilføje lidt til pastasaucen - eller til pizzasaucen - eller

Jeg snittede forårsløg - tomaterne var så små og fine så de fik lov at ligge hele i fadet - der kom et par fed hvidløg i - en dusk rosmarin fra haven - lidt chili - salt - rørsukker - olie - og så det der ikke må mangle - en god, mørk, fed balsamico

Nu hygger det sig i ovnen ved 120 grader - et par timer - inden det kommer på et passende glas


  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post993

Første mundtlige eksamen

FamiliePosted by Charlotte Illum Larsen Friday, June 02 2017 09:01:21
Ludvig er sendt afsted med bussen.. Første mundtlige eksamen - både han og jeg er spændte. Jeg ved han har læst - øvet - tænkt sine tanker, men selve det at stå der - skulle levere til en eksamen - det er første gang for ham.

De lyse nætter gør at jeg falder sent i søvn - jeg elsker lyset over vandet sidst på aftenen - forsøger at få så meget af det på nethinden som muligt - til gengæld gør fuglemorgenkoncerten at jeg vågner tidligt

Det er faktisk helt ok - jeg nyder de stille morgener for mig selv - det har jeg altid gjort - og jeg er 100 m mester i powernap

Der er kommet nye sylteglas til matriklen - krydderurterne står så flot - og jeg har en 5 ltr dunk med klar eddike - jeg greb fra en ende af i morges, med kaffe i glas, radio på P4Fyn - klippede - snittede - fandt krydderier i skuffen - kogte eddike med rørsukker - og nu står det så fint og trækker - køler




  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post992
Next »