houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Grøntsagsskuffen tømmes

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, June 06 2017 06:23:22


Der var ½ bundt forårsløg og en masse små søde tomater der kaldte på mig da jeg fandt mælk til morgenkaffen. De smilte nærmest lokkende

Det tager jo ingen tid - og det dufter helt forrygende mens det står på - og bagefter føles det som den største rigdom at tage glasset frem - spise et par stykker bare sådan - med lidt brød og en god feta - eller lige tilføje lidt til pastasaucen - eller til pizzasaucen - eller

Jeg snittede forårsløg - tomaterne var så små og fine så de fik lov at ligge hele i fadet - der kom et par fed hvidløg i - en dusk rosmarin fra haven - lidt chili - salt - rørsukker - olie - og så det der ikke må mangle - en god, mørk, fed balsamico

Nu hygger det sig i ovnen ved 120 grader - et par timer - inden det kommer på et passende glas


  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post993

Bye Bye Blomberg

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Friday, December 20 2013 18:19:36

For et par dage siden kom lysten til glögg til mig... det var råkoldt - selv i den her milde vinter.. Jeg fandt rester i barskabet - lidt rom - lidt whisky - lidt vodka... ned i et syltetøjsglas... kanelstang - stjerneanis - lidt appelsinskræl og et skvæt sødt... her blev det lys sirup da der lige var lavet brunkagedej

Det har trukket nogle dage - dufter helt fantastisk - og jeg har forsøgt mig med en lille slat i varm rødvin

Jeg sprang rosiner og mandler over - dem tror jeg egentlig hellere jeg vil ha i en skål ved siden af som snack

Aldrig mere Blomberg Gløggekstrakt - det her er så meget bedre




  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post938

Kogekonen puster ud

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, April 27 2013 07:35:10

Der var konfirmation på øen igår - det er jo sæson - og jeg var så heldig at jeg skulle lave mad til den yndigste af slagsen.. hvid kjole med sølvprikker - silkeblankt hår med nylavede krøller - og en mave fyldt med sommerfugle.. alt var som det skulle være.

Der var dækket op og købt ind - i rigelige mængder af det hele. Jeg nyder det - det hele. Lige fra vi mødes og snakker menu - de sidste telefonsamtaler for at synkronisere urene og vide at alt er på plads - til selve dagen hvor jeg kan komme igang med at snitte, skære, koge og brase..

Ingen billeder fra der hvor vi siger "så kører vi forret" - til hovedretten er overstået... lige der går alt nærmest i et - tiden forsvinder lidt - og turboen er skruet ekstra op..

Idag puster jeg ud - hviler de trætte ben og lader de tykke fingre langsomt finde tilbage til normal form..

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post911

Madnydelse..

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, September 01 2012 19:48:19

Efter en uge hvor alt er gået hurtigere end stærkt - hvor kræfterne er brugt ude af huset - og på at få skiftet skole for Ludvig.. har aftensmad været noget der skulle gå stærkt.. nu er week-enden nået - vi har gjort det godt begge to - og i aften bliver der kræset lidt ekstra med tiden og energien omkring aftensmaden

Nogle skinkeschnitzler bliver pyntet til Wienerbal - med råstegte kartofler i tern til - en god salat med hjemmerørt dressing, toppet med saltmandler og fetaost fra blok

Jeg nyder at nusle rundt i køkkenet - at gi mig tid.. har tændt stearinlys, lader ugen passere forbi mens jeg skåler for mig selv i et glas rødvin..

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post893

Kryddereddike..

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, August 12 2012 10:11:19

Jeg elsker krydderurter - i haven - i potter - i min madlavning... bare plukke - smage - dufte...

Nu skal der prøves nyt - et par flasker til en 10`er stykket - klar eddike - og rosmarin og citronverbena fra krukker i haven.. der er blevet tilsat nogle chili, hvidløg, rosa peber, enebær - sådan lidt hvad skuffen gemte.

Nu er håbet at smagen trækker ud i eddiken - så den giver lidt ekstra smag til salatdressingen.. og skulle det ikke lykkes - så pynter de svært i mit køkken

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post892

Knækbrød...

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, February 04 2012 10:45:33

Her gik jeg og troede at det var frygteligt besværligt og et svineri af rang at bage knækbrød.. og så er det nemt og enkelt - og man får ikke fedtede fingre..

Opskriften var kollega Anja så sød at dele med mig.. nu er den fulgt - og så går jeg jo altid igang bagefter med at lave lidt om - tilsætte andre ting - men her er den oprindelige

1 dl havregryn, 1 dl sesamfrø, 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkekerner, 1 dl græskarkerner, 3,5 dl hvedemel, 1 tsk bagepulver, 2,5 tsk salt, 2 dl vand, 1,25 dl olie

Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål

Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen - ja, den skal være klistret!

Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.

Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir

Gør det samme med den anden halvdel af dejen

Skær dejen ud i firkanter (eller hvad du nu synes) med en pizzaskærer, og bag knækbrødene i ca. 15 min ved 200 grader

God fornøjelse

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post879

Nem suppe fra Lottemors køkken..

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Monday, August 29 2011 20:32:23

Det var suppevejr idag - vi tog den nemme løsning - og den løsning hvor Ludvig kunne være med - med skærebræt og kniv skar han i tern og skiver - mens dagen blev vendt..

1 l vand - ca.. et par bouillonterninger - idag grøntsags - 4 gulerødder i skiver - 2-3 kartofler i stykker - et par dåser flåede tomater.. salt, peber, chili, timian

Det hele koges godt igennem til grøntsagerne er helt bløde - der hældes 1-2 dl fløde i - og stavblenderen kører det cremet.. 1-2 fed hvidløg presses i.. smag til

Det toppes med sprødstegt bacon,eller sprødstegt parmaskinke

vi fik ostebrød til.. et par flutes blev flækket - der blev drysset revet ost på - ind i ovnen til osten er smeltet

og værsgo..

Gulerødderne giver sødme - kartoflerne giver fylde - krydderierne og hvidløg giver den indre varme - helt ud i tæerne blev vi varme

og der er til en tallerkenfuld imorgen også.. og så lige et stykke rugbrød ved siden af..

  • Comments(4)//www.houseofcharlotte.dk/#post867

Her dufter...

MadPosted by Charlotte Illum Larsen Friday, April 08 2011 18:14:22

af hvidløg, ingefær, chili, citron.. der bliver marineret og skåret ud i stor stil - der skal wokkes i aften. Søde kollega og veninde Anja kommer til spisning - latter - snak og sladder..

Ludvig er hos sin far til week-end hvor der skal ordnes cykler - min har de også lovet at give en forårsklargøring.. de skal se sjove drengefilm, spise chips, slik.. jeg ved at Bo savner sin dreng - at han glæder sig til de dage de skal bruge sammen..

Søbyfærgen ligger i dok - færgen til Als opgav sejlladsen omkring middag - der bliver stille i Søby når der ikke kommer færgetræk igennem

De har lovet godt week-end vejr - der er Formel1 - lige om lidt kommer Anja - hun skal ha et knus skal hun - inden hun hjælper med at flytte bord fra gæsteværelse og ind til mit fremtidige arbejdsværelse..

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post832
Next »