houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Lidt sker der da..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Tuesday, July 09 2013 19:56:51

En bænk der var til pynt - den kunne ikke bære andet end sin egen vægt og lidt blomster - blev malet sort.. jord og ukrudt blev flyttet - og pludselig.. hvilken forandring.. fuldstændig som man ser mig - før og efter morgenbad og make-up..

  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post921

Nye vinkler..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Wednesday, May 29 2013 18:31:44

Jeg bliver så glad når jeg kan bytte tjenester... Jeg tjener til dagen og vejen - men ikke nok til håndværkerregninger.

Jeg kan lave mad, strikke, sy, lægge hus eller senge til.. men jeg er ikke så god til det med værktøj.. eller det der kræver bjørnekræfter.. man skal kende sine begrænsninger og spidskompetencer.

En dejlig veninde - der er uddannet indenfor træfaget - har en datter der skulle konfirmeres. Mad kan hun sagtens selv lave - men denne dag stod der Værtinde på hendes visitkort - der stod så til gengæld Kogekone på mit.

Nu sætter hun vinkler sammen hvor det har manglet i mit hus.. hun kommer indimellem om formiddagen - når det passer - og jeg bliver lige overrasket og glad hver gang jeg kommer hjem og ser der er sket nye ting, at tingene er blevet rammet ind på smukkeste vis.

Vi når ikke helt i mål - der er for mange ting der mangler - men vi når et stykke ad vejen - og i min verden er det mere end bare rigtig fint..

  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post916

drømmen om kartofler..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, May 11 2013 09:48:32

Jeg har en drøm om at grave hjemmedyrkede kartofler op af jorden - servere dem til et stykke kød fra grillen og en salat med masser af krydderurter plukket i egen køkkenhave...

Min have er delt op i to - den ene del skal nu være køkkenhave - der er en fin træterrasse - små bede - sol.. men jorden var sat til med gamle jordbærplanter, vildfarne hindbærplanter, stauder, lidt blomster, en mynte der havde bredt sig uhæmmet og et par buske.. og ukrudt, ukrudt, ukrudt.

Vi har gravet længe nu - jorden er så indfiltret i rødder så selv med hele min vægt på en spade kan der ikke fås hul... vi tager det et stykke ad gangen.. nu er det snart til at se sig ud af.. snart skal kartoflerne i jorden.. hold nu op jeg er klar..

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post913

Zen... med arbejdshandsker

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, May 04 2013 08:58:12

Week-enden er udråbt til indre fred - fylde på jeg-kontoen... komme lidt væk fra travl hverdag og beslutninger.

Jeg finder mit zen i forhaven fra morgenstunden - med arbejdshandsker og spande der fyldes med skvalderkål og andet ukrudt i langsomt tempo..

Imens får jeg en sludder med dem der kommer forbi - på vej i Brugsen for at handle - en snak når de vender tilbage om hvad der er blevet købt... en energisk morgenløber med hestehale bliver der hilst på - en dreng med penge i hånden, på vej til bageren efter rundstykker..

Når spanden er fuld er der pause - til kaffe - kiggen tomt ud i luften og bare nyde foråret der byder på friske grønne, sprøde farver

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post912

Putte-nutte-dimse

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, April 13 2013 11:08:31

Jeg har ventet på mildere vinde og temperaturer.. Igår havde jeg bestilt stærk mand med trailer til hjælp.. der skulle ryddes op og ud - og nogle ting var så tunge så jeg gav op bare jeg kiggede på dem. Jeg var heldig - han havde sin lige så stærke søn med.. de smiler om kap de to - de kan drikke en dåseøl og kaste en bemærkning af sig så man griner helt ud i lillefingeren... Ludvig stornød det - han gav den gas med sine armmuskler og bemærkninger til dem som "damerne først..." han fik sodavand og småkager fra Finn bager, skålede med og kunne bøvse mindst lige så højt som mændene...

3 trailerlæs blev det til - loft og skur er nu så jeg kan kende det igen - og ting der ikke var mine eller som jeg var "vokset fra" blev kørt væk... til sidst var armene lange og kræfterne brugt.. men sikke vi nåede - også i mål.

Her til morgen har jeg bare nydt den luft det har givet - både fysisk - men bestemt også mentalt.. det giver plads til nye ting der kan fyldes på når gamle bliver ryddet væk - og lige nu nyder jeg bare den smule tomhed det har efterladt - og deraf følgende ro

Jeg har fundet en bakke frem - købt på week-end i Aalborg - jeg har fundet ting frem - blomster fra min Kæreste - en rund sten fra stranden - små lerskåle og lanterner - og en blå glashinkesten som har den smukkeste farve når man holder den op mod solen.. putte-nutte-dimse af den fineste slags

Jeg har fået tømt krukker og fejet - der er nu klar til at der skal krydderurter i krukker på den grønne bænk der bare er til pynt - jeg er klar til at solen varmer og vinden bliver mild... lige om lidt

  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post910

Tyndet og kortet..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Friday, August 10 2012 13:00:30

Jeg tog turen til yndlingsfrisør Edel igår.. kæmpehåret var alt for varmt - for stort - bare for meget..

Mens jeg var afsted ordnede feriegæsterne græsplæne og fejede hyggekrog.. der var blomster i vaser og køen til bruseren var ved at forme sig. Mens man sad i kø blev der serveret kolde drikke og der blev snakket og grinet..

De er sejlet igen - her er stille - og opvaskeren kører med de sidste ting fra grillaften igår..

Jeg nyder mit nye hår - Ludvig kiggede længe på det og spurgte så om jeg ikke mente det ville være bedst at tage en hue på.. Jeg tog en på - og han ombestemte sig igen.. Han mener stadig jeg har det smukkeste Morhår..

  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post891

Sådan bare helt igennem glad..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, October 15 2011 20:26:40

Det er sådan jeg har det lige nu... helt igennem... helt ind til knoglerne glad.. nogle døre må man lukke så verden kan blive større.. og det er det jeg gør.. lukker den ene dør efter den anden - mærker min verden blive større - mærker mig selv

Imorgen afleveres nøglen til mit gamle hjem - huset med den fantastiske udsigt - som rummer så mange gode minder.. middage med gode venner.. følelsen af genvunden frihed.. fornemmelsen af Lotte der kigger på mig i spejlet igen.. jeg har taget alle de gode ting med mig herop - de har været her - vennerne - knust - grint - spist - jaget gamle spøgelser på flugt.. de har ringet - sendt mails og sms.. de er hos mig - de bedste af slagsen.. de aller allerbedste

Armene er stadig tunge - som bar jeg en tung bærepose i hver hånd.. der er blevet brugt kræfter hentet helt ude på fjernlageret - men der er også blevet fyldt nye på..

Livet venter...

  • Comments(4)//www.houseofcharlotte.dk/#post874

Træt men lykkelig..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Monday, October 10 2011 20:41:46

Jeg er kommet hjem... Ludvig og jeg er kommet hjem... nu har alt fundet sin plads - vi mangler lige nogle ting på væggen - men vi skal lige være her lidt før vi finder ud af helt præcist hvor det skal hænge..

Jeg er så rig på de bedste venner i verden - de har slidt og slæbt - støttet - knust - grint..

Imorgen vil Ældstepigen tage ned i min gamle lejlighed og gøre den ren mens jeg er på arbejde.. så kan den også snart blive afleveret..

Endelig har roen indfundet sig hos mig - endelig sover jeg mere end 4 timer ad gangen..

  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post873
« PreviousNext »