houseofcharlotte

houseofcharlotte

Tanker der tænkes - ting der ses - udførte gerninger

Hvis vejen ikke nydes - er målet ikke værd at nå

Sådan en lørdag morgen

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, October 08 2016 09:21:15
Ludvig er hjemme den her week-end... Han bygger knallert når han er hos sin far - og så skal der et knallertkørekort til. Første skridt er et førstehjælpskursus - vi var tidligt oppe - fik hyggesnakket - Sebastian sang i baggrunden mens der blev brygget kaffe og te - mens der blev morgenbadet og sludret - mens der blev ristet brød og boller - mens stearinlys lyste i morgenmørket der langsomt blev morgenlys

Himlen er blå - Ærø-blå - og jeg nåede at fange det sidste lyserøde pudderstrejf på skyerne.. Der er hængt vasketøj ud til oktoberluftning - og næste vask er ved at gøre sig klar til samme tur


Efter et par nattevagter gør det godt med en nat i egen seng - så er det næsten magisk at stå op og ha morgen sammen - det er aldrig "bare morgen" - idag er det Lørdag morgen - i solskin - og ligeomsnart med rent sengetøj til i nat

Her er ryddeligt, de sidste ting mangler at blive smidt ud, sat på plads - en fugtig klud med ajaxduft - en støvsugning og en gulvvask.. alt sammen noget jeg kan - og som jeg straks vil kaste mig over



Der er mange måder at finde hjem på - at gøre mit hus rent og hyggeligt er en af måderne

Hjem - kære Hjem



  • Comments(1)//www.houseofcharlotte.dk/#post981

1. Søndag i Advent

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, November 29 2015 13:03:10
Lagkagefadet er hevet frem - mos er hentet fra græsplænen, der er blevet rodet lidt i julekasser... og der rodes videre og sættes frem med genkendelsens glæde

Der er sang i den krans... de hygger sig med nodeblade og høje toner

Langsomt forvandler det lille gule hus sig til julestue.

Jeg vil nyde hvortil jeg er nået med en kop kaffe - og en pind på en voksende Cherry af Helga Isager


  • Comments(2)//www.houseofcharlotte.dk/#post971

Ærøskøbing i julehumør..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, November 28 2015 18:52:05
Ingen af os var i topform - men vi ville afsted - vi ville mærke lidt jul, pynt, få hul på gavelisten.. vi havde planer om tykke pandekager og en pølse med brød..

Vi startede med de stille steder - fik købt lidt hist og pist - og armene blev længere og længere efterhånden som vi slæbte afsted med poser.. men sikke vi fik snakket og grinet - Ludvig og jeg - vi fik hilst på en masse, man kender mange når man bor på en ø

Der var pyntet så fint - i gaderne - i husene - og der var billige færgebilletter idag - man mærkede i løbet af dagen at flere havde benyttet sig af det tilbud for at få en dag i Eventyrbyen

Vi endte som det sidste henne på torvet - hvor den fine store spillemaskine leverede musik.. der var fine boder med lækre hjemmegjorte ting og sager.. også tykke pandekager, helt friske og varme - stor grill med nygrillede pølser... men vi var trætte, der var mange mennesker - og maverne var mere til en rugbrød ved eget køkkenbord

Nu gøres der klar til julepyntning i det lille gule hus - og tacos til aftensmad



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post970

Nu med låst dør...

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, March 21 2015 09:34:49
I de sidste 6-7 år har jeg ikke haft låst min dør - hoveddøren har været låst - men ikke bagdøren - først var der i mange år ingen lås i - den fik jeg så fikset.. men skal stadig huske mig selv på det når jeg går - at låse døren. Om natten er her heller ikke låst - jeg mener - Vi bor i Søby - den fredeligste plet på jord..

Men i nat blev alt anderledes - da en meget fuld mand der ikke havde dansk som modersmål stod i mit køkken og skræmte livet af 2 drenge og mig.. Han ville ikke gå - selv om vi bad ham om det - selv om vi fortalte at vi var bange - selvom vi ikke forstod hvad han ville.. jeg gjorde mig 4 m bred og mærkede adrenalin og beskyttertrang.. jeg kæmpede - i ro - og var meget meget alene og bange

Politiet lukker kl. 16 her - men via telefonen fik jeg fat i en sød politidame der fik talt ham ned og fik fortalt ham at han skulle gå - jeg låste døren da han var gået ud - men glemte at nøglen sad i på ydersiden... og han var ikke færdig - at tage fat i låst dør var ikke nok til at stoppe ham - han låste op og kom ind til yderligere snak jeg ikke forstod... og hjerte sad helt oppe i halsen og angsten fyldte mig ud

Alberth ringede efter sin far som kom - lige som min uindbudte gæst var gået.. han så ham løbe væk... Vi låste huset af - kørte med - og sad længe og snakkede oplevelsen ud af kroppen.. vi fik husly på den fineste måde

Nu er det morgen - jeg har taget gåturen igennem Søby i natbukser og er hjemme igen...

og døren - den er låst indefra - så sig lige til inden du kommer og banker på - bare lige det første stykke tid...

  • Comments(3)//www.houseofcharlotte.dk/#post962

FødselsdagsLAN

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Saturday, February 21 2015 11:52:08
Ludvig bliver lige om lidt 14. 14!!

Jeg forstår det ikke rigtigt - jeg har da været omkring ham hele tiden - og alligevel er 14 år tæt på at være gået.. mange slags fødselsdage har han holdt - for hele børnehaven - for hele klassen - kun for drengene - og denne gang en lille indbudt kreds til LAN

Menuen var ret hurtigt klar - Pulled Pork gjorde stor lykke sidste år - og det skulle på menuen igen - og hjemmebagte chokolademuffins - mørke og tunge - uden pynt - det er jo drenge..

De landede i flere etaper og stillede op - et bord blev skilt ad for at blive samlet igen under spisebordet... til bashøjtaleren - sådan noget har jeg jo ikke forstand på.. men højtalerne virkede fint skal jeg hilse og sige noget om - jeg så kun ting der var tekstede i mit lille eksil i stuen

Søde var de - og sultne - og sjove - og snaksalige


Maden smagte dem - og de hentede frem til natmad også - så fadene blev tømt!


kl. 4.30 blev de første 2 hentet - det sov jeg fra - og kl. 7.30 var jeg oppe for at give de to sidste gæster morgenmad og få dem sendt afsted til bussen.. Fødselaren sov - tungt

Nu ligner mit køkken efterhånden et køkken igen - det eneste der står tilbage er det sorte bord under spisebordet... det bliver vel skilt ad og samlet igen - en dag - pludselig - imens går Ludvig og jeg fra lur til lur.. det trætter også på Mor`en sådan at holde fødselsdag..





  • Comments(4)//www.houseofcharlotte.dk/#post955

En søndag til samlingen..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, February 16 2014 10:34:11

Jeg vågner tidligt - min alarm går i hverdagene kl. 5.30 - så det indre vækkeur vækker mig gerne ved 6-tiden i week-enderne... Det gør ikke noget.

I dag blev jeg liggende og lod dagen komme til mig - listede stille omkring i huset med kaffe i stort glas og tændte lys i stager. En buket der sang de sidste smukke vers blev skilt ad - og 4 blomster synger nu alene for mig på stuebordet..

Jeg har været bagefter med stort set alting alt for længe - men i går nåede jeg dertil hvor jeg var med - og det er en lise for min sjæl ikke at skulle skynde mig - ikke slukke ildebrande - men bare nyde - stille - uden dårlig samvittighed

Det gør mig godt at sidde en søndag morgen og planlægge dagen uden at skulle prioritere og vide at der stadig er noget der hænger

Ludvig har vinterferie - min er vinterferie light - en time før fri hver dag i næste uge - en time mere til eftermiddags nydning med min lange dreng



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post945

1 måned til juleaften

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, November 24 2013 13:06:39
1 måned til Juleaften - og jeg følte mig slet ikke klar da jeg vågnede.. nu er jeg igang - og det giver ro

Solen skinner - luften er kold og klar - præteenager Ludvig, der indimellem har lukket helt ned for krop og sjæl, blev gennet kærligt ud af sengen - tilbage til livet - og planer blev lagt.

Nu er der blevet samlet kogler ved Måen - hvor der ligger lidt skov tæt på stranden, og luften gjorde os mere end godt.

De store kasser med julepynt blev båret ned fra loftet - sikke jeg er rig på pynt af den fineste slags.. snart vil jeg til at pynte hvor der er plads

Årets bud på en adventskrans er sat på bordet og er klar. Den er enkel - natur blandet med lidt bling - ligesom jeg elsker det. Vi er ikke gode til kalenderlys - vi er altid enten bagud eller alt for langt foran. Julekalendre i tv og til at åbne løber vi også tit sur og forkert i. I år bliver det adventsgaver - Pigernes er afleveret - Ludvigs skal lige købes og pakkes ind. De første planer for julegaver er i mit hoved - så langt så godt

Der er hængt lidt lys ud - over busken ved Ludvigs vindue - det er jo det sidste seje træk af mørketiden vi går i møde - inden det vender.. det skal hjælpes lidt på vej

Nu må der strikkes og slappes



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post936

Blå time..

ÆrøPosted by Charlotte Illum Larsen Sunday, October 27 2013 13:29:43
Vi holder Blå Time her på matriklen... den time hvor solen er gået ned, farverne ændres og bliver nærmest magiske

Vi tænder lys - drikker en kop te - holder et lille frikvarter hvor vi taler om dagen der er gået og aftenen der står på spring.. eller også er vi bare stille og kigger lidt indad

Det skal øves lidt - sådan slippe hverdagens travlhed for at mærke sig selv og hinanden



  • Comments(0)//www.houseofcharlotte.dk/#post932
« PreviousNext »