FamilieOprettet af Charlotte Illum Larsen torsdag, august 19 2010 20:18:45og pludselig slog det mig... da vi sad der ved det dækkede bord - Søs der fortalte om sin børnehavedag - Ludvig der delte ud af sine nyvundne færdigheder udi det engelske sprog - og jeg fortalte om løst og fast fra værftet..
I mit gamle liv var det måske en gang hver 3. uge vi sad om samme bord.. og det var akavet og meget opstillet - vi kunne ikke finde ud af det.
en helt almindelig dagligdags ting - som jeg har savnet - og savnet blev først mærkbart nu hvor det er en selvfølgelighed..
Vi giver Ludvig den tid han skal bruge - han skal se hvad vi gør og finde sig til rette.. han bliver længere og længere ved bordet - fortæller mere og mere åbent. Førhen havde jeg de lange snak med ham når han skulle i seng.. dem har vi stadigvæk.. heldigvis
Vi finder vores hverdag - langsomt - sikkert - og uden de store sværdslag.. og vi elsker den
FamilieOprettet af Charlotte Illum Larsen fredag, august 13 2010 07:25:28Ældstetøsen er startet i praktik i børnehave i Marstal.. og har bragt en masse nye baktusser med sig hjem.
Idag ligger vi alle 3 underdrejet - der er kø til toilettet - og brug for kamillethe til ømme halse.
Måske man bare skulle sætte afspærring omkring huset - og store skilte med "Adgang Forbudt"
ÆrøOprettet af Charlotte Illum Larsen onsdag, august 11 2010 19:37:40Jeg har jo været så heldig at vinde hos søde Julia - og som jeg da trængte til det.. jeg var helt rørt da jeg havde åbnet pakken.. Lige om lidt bliver malerpensler og skruemaskiner lagt til side - og så skal der hygges med alt det dejlige, smukke garn

Og min Ludvig er startet i 3. klasse idag.. nu holder den nye hverdag endelig sit indtog her på vores nye matrikel..


Det er hårdt at starte op efter ferien - men lige om lidt er den første uge allerede gået..
ÆrøOprettet af Charlotte Illum Larsen søndag, august 08 2010 10:48:13Café Hack - strikketøj - snak - fødderne i vand med fodsalt - kaffe i det store glas - og akupunktur udført af bedsteveninden...

MadOprettet af Charlotte Illum Larsen fredag, august 06 2010 12:01:49Nu har jeg snart fået en masse forespørgsler på opskriften på muffins...
Jeg har en grunddej
200 g mel, 2 tsk bagepulver, 150 g sukker, 100 g smør (jeg plejer bare at bruge den flydende), 2 dl mælk, 2 æg
Det hele røres godt sammen - puttes i muffinsforme - og ovenpå drysser jeg med let og elegant hånd blåbær, hindbær, jordbær, ælblestykker, brombær... friske eller frosne - hvad jeg har eller har lyst til..
De skal bages i en 200 g varm ovn i ca. et kvarter
Velbekomme
ÆrøOprettet af Charlotte Illum Larsen fredag, august 06 2010 11:57:29De søde unge mennesker tager færgen hjem her over middag - lige nu bliver der fyldt en rugbrødsmad på de sultne maver.. vi har hygget - de har fået set Ærø - og de har lovet at de kommer igen.
I aften tager ældstetøsen og jeg til Ærøskøbing for at høre Bobo Moreno.. og imorgen tager hun til Fyn for week-enden.
Det er sidste feriefredag - og jeg begynder så småt at indstille mig på at hverdagen lurer lige rundt om hjørnet
ÆrøOprettet af Charlotte Illum Larsen torsdag, august 05 2010 09:48:45Jeg har besøg af yndlingslene - hendes yngstesøn Mads - og hans søde kæreste Signe.. vi knokler på med at bygge møbler sammen - sætte gardiner op.. vi husker også at komme ud og kigge på øen - drikke lidt god rødvin og spise hyggelig mad sammen..
Lige nu er der lidt morgenstille på Havnevejen - vi skiftes til at gå i bad - spise lidt morgenmad hvor vi har lyst - og Dido spiller i baggrunden.. der bliver lagt planer for dagens gøremål - kigget lidt mails - strikket et par omgange på nogle strømper..
Vi kommer stille op i nogle omdrejninger - og vi hygger os med det. Ludvig lister lidt rundt imellem os - snakker og fortæller - han er så fuld af nydelse og tryghed - og det giver mig en god og glad fornemmelse indeni..

Lene og jeg har sovet til duften af nye IKEA-møbler - i mit dejlige soveværelse - i den store luksusseng. Vi vågnede inat - luften stod nærmest stille udenfor og det var varmt.. vi benyttede nogle stille nattetimer til at få snakket nogle ting igennem - vi fik også grinet højt - og håbede bare på at vi ikke vækkede hele huset..

Det bliver en god dag - jeg kan mærke det helt ned i maven
ÆrøOprettet af Charlotte Illum Larsen lørdag, juli 31 2010 10:21:51Det er Mette Lykkes fødselsdag idag - jeg har ringet tidligt og med morgensprød stemme sunget for hende... og råbt Hurraaaaa. Jeg er på Fyn og kan ikke komme forbi hende for at knuse og kramme - drikke en kop tår fødselsdagskaffe og spise kage med flødeskum til.. jeg må ha det til gode.
I stedet står jeg med mel på begge kinder. Lene yndlingsveninde bliver 50 i morgen - og det skal fejres stort idag. Jeg er her til morgen gået igang med diverse brød til menuen i aften - der skal også snittes salater og nogle kartofler skal i ovnen med rosmarin og groft salt.. der er andet tilbehør også - og det meste fik jeg forberedt igår.. godt man har læst Cand.Alt - med speciale i kogekoneri bl.a... der skal mere til at slå mig ud end mad til 40 mennesker - og vi er jo flere om det..
Imorgen vender jeg næsen tilbage mod Ærø - belæsset med IKEA møbler der skal samles - og ældstetøsen der påbegynder ½ års praktik i Marstal..
Det er sidste dag i Juli 2010 - året der er fyldt med forandringer.. jeg vil få det bedste ud af dagen - den kommer aldrig igen